Tjenestefrihed aftales mellem leder og medarbejder.
Der kan opnås tjenestefrihed uden lønafkortning i normalt op til en dag - når begivenheden ikke falder på en fridag eller indenfor planlagt ferie – i forbindelse med:
- Eget eller ægtefælles/samlevers jubilæum (25, 40 og 50 år).
- Eget, forældres, børns og søskendes bryllup.
- Eget, forældres og svigerforældres sølv- og guld bryllup osv.
- Egen og ægtefælles/samlevers, forældres, bedste-, olde- og svigerforælders runde fødselsdage fra 50 og opefter.
- Egen flytning.
- For fædre i forbindelse med barnets fødsel/modtagelse.
- Egne børns konfirmation.
Aftale om frihed til deltagelse i ovennævnte begivenheder træffes i god tid med lederen.
Såfremt deltagelse i ovennævnte familieanliggender gør længere rejse nødvendig, kan der træffes aftale om en eventuel udvidelse af tjenestefriheden.
Frihed i forbindelse med alvorlig sygdom og dødsfald i den nærmeste familie gives i fornødent omfang.
Akutte læge- og tandlæge besøg, ikke alm. undersøgelse, samt bloddonortjeneste berettiger altid til tjenestefrihed uden lønafkortning.
Endvidere ved kontrol lægebesøg og ambulante behandlinger, som ikke kan placeres uden for arbejdstid.
T
jenestefrihed, der ikke kan henføres til ovennævnte, skal enten som flexfri eller med lønafkortning.
Nærværende regler gælder for samtlige personalegrupper i Vallensbæk Kommune med fast ansættelsesforhold.


